Rigtig mange gange har projektudvikling vist sig at være spild af tid og penge, fordi der i hele processen har været et skarpt blik på de økonomiske forudsætninger og realismen i disse.
Kreativiteten skal have vide ydre grænser, når man udvikler projekter, men når alt kommer til alt, vil kun de færreste projekter kunne gennemføres, hvis ikke der er en sund finansiel baggrund for de kreative tanker.
Hvad siger naboerne? Hvordan vil projektet blive modtaget i myndighedsbehandlingen? Er en god arkitekt nødvendig? – Disse og mange andre spørgsmål drøftes tidligt i forløbet, og derved kan der opstilles en afstemt handlingsplan.
Med Momito-gruppen som samarbejdspartner i udviklingsprocessen, kender De økonomien bag de tillokkende kreative tanker.
Momito Invest ApS er rådgiver for ejere af ejendomme, hvor der er et ønske om at forbedre ejendommen.
De ydre rammer for en projektudvikling er ofte givet i lokalplaner, byplanvedtægter o. lign. men ofte er det muligt at få ændret lokalplaner eller opnå dispensationer, hvis man på en klar og redelig måde kan godtgøre, at en dispensation ikke strider mod en given lokalplans overordnede målsætning.
Gennem samarbejde med arkitekter, landinspektører, ingeniører og entreprenører kan Momito Invest ApS være den koordinerende samarbejdspartner, som er med til at sikre, at Deres ejendom bliver udviklet til en bedre lønsomhed end den har i dag. Mange af de ejendomme, som vi bliver præsenteret for er ejendomme, som er uudlejede, hvor ejer gennem nogen tid har forsøgt at få ejendommen udlejet uden resultat. Andre ejendomme er udlejede, når vi indgår i processen, hvor målsætningen med udviklingen b.la. kan være at fastholde de nuværende lejere i ejendommen. Ved at udvikle ejendommen kan man imødekomme lejernes behov og skabe en højere grad af tilfredshed hos lejerne og dermed også en god lønsomhed hos ejerne.
Uanset om udgangspunktet for projektet er det ene eller det andet, sker vores arbejde i åben dialog med sagens parter. Casen starter oftest med en dialog mellem ejer og Momito Invest ApS. Herefter besigtiger vi ejendommen og indhenter de grundlæggende oplysninger om ejendommen, og allerede på næste møde med ejer, er vi forberedt til at have en konkret drøftelse om, hvordan vi forestiller os ejendommens fremtid.